torsdag, december 15, 2005

Et billede og et svar til René












I dag vil jeg poste et billede af min kære familie, så dette kan blive en lidt mere navlebeskuende blog, og for at det ligner, at der sker noget her - her efter alt for mange lange 10 dages ørkentørkejønkenielsen. Jeg har selv taget billedet (så selvom mange tror det, er det altså ikke mig, der sidder nede på bageste række). Læg mærke til den eminente komposition, for den havde jeg tænkt over i evigheder.

Og så et svar til René ang. CBGB, som afgjort ikke blevet til en popklub at dømme efter det jeg hørte, da jeg besøgte stedet. Jeg må indrømme, at jeg ikke er inde i den musik de spiller nu, og jeg er i grunden mere optaget af den musik, der blev spillet for 20-30 år siden. Derfor må jeg blive dig svar skyldig, René Dif, jeg må melde hus forbi.I det hele taget har jeg det svært med moderne punkmusik, eller moderne musik generelt, lytter stort set aldrig til det og har ingen anelse om hvad de nye bands hedder. For nylig skulle jeg på et internetforum stemme på årets bedste udgivelser, og kunne kun komme på to nye album fra 2005, Depeche Modes "Playing the Angel" og New Orders "Waiting for the Sirenes Call". To ok albums, jovist jovist, men meget sigende er begge bands nogle, der toppede i midten af 80'erne for siden at have holdt et acceptabelt niveau. I den danske kategori genkendte jeg kun Mew på listen, et band der efter sigende gør en dyd ud af at lyde som Genesis, mens Peter Gabriel stadig var forsanger. Det stoppede han med, før både jeg og medlemmerne af Mew blev født. Derfor fik de klart min stemme, givet med en lige så stor indsigt, som den mine frederiksbergske nabodamer har, når de sætter krydset ved De Konservative af den grund, at det har de jo gjort siden 1936.

Det er skræmmende i en alder af 26 at have en så konservativ musiksmag. Hvad skal det dog ikke ende med? Fan af Cliff Richard som 30-årig og af Papa Bue når jeg er 40. I må gerne sende mig forslag til nye bands, og derved bidrage til forebyggelse af denne begyndende musikalske demens på mailto:tore.ramone@cbgb.net.Og nu går det i min paranoide tilstand sandelig også op for mig, at min mailadresse vidner om at jeg vitterligt er en gammel mand, måske ældre end Morten Olsen! Og Bent Fabricius-Bjerre! Og Mærsk McKinney Møller! Og måske også Brian Mikkelsen.

2 Comments:

Anonymous Anonym said...

Jeg tror mange kan nikke genkendende til det samme. Herefter jeg er nået godt 1½ år ind i 20'erne er jeg selv begyndt at falde lidt af på den. Tidligere kunne jeg næsten ikke få det vildt nok, men nu er det fint nok bare der er en hvis mængde rock over det.

Men jeg er faktisk begyndt at købe mere nyere musik, hvorimod jeg i tidligere købte meget amerikansk 90'er punk-rock.

Jeg synes dog alligevel det er synd, hvis din musiksmag skal dø helt. Jeg har set hvordan min far har fået allergi for elektriske guitarer og nu hører kunstnere som Celine Dion. :) Det er en skræmmende fremtid man går i møde, hvis det er sådan man skal ende!!!

Mit seneste musik indkøb hedder Kaiser Chiefs, de beskriver sig selv som et "post punk/art rock band". Deres seneste album hedder employment, det indeholder masser af hits og jeg tror ikke du går helt galt i byen, hvis du fremskaffet dig det. Det har fået gode anmeldelser og jeg synes også det er et godt og helstøbt album.

Nu kender jeg ikke helt din musiksmag, men jeg skal gerne komme med flere anbefalinger.

4:13 PM  
Blogger sonoftheprodigal said...

Hey, I think I know you! I'm glad you still remember my name "Pasko". How did you find me?

Regards to your other companions. Are you watching the World Cup in Germany?

Is Denmark in the league?

11:36 PM  

Send en kommentar

<< Home