mandag, december 05, 2005

En lille opfølgning

Efter den omfattende respons på min lille artikel om Rhonda og Mike, må jeg gøre én ting klart: 'Tores bloggelog' vil aldrig blive link-central til gusten, amerikansk housewife-sex med kvinder på 45+ - selvom mange af mine trofaste læsere sikkert måtte ønske en sådan side (i hvert fald Per B., han har ofte spurgt til det). Historien om Rhonda og Mike måtte bare ud, og var ikke noget ubegavet påskud for porno-pusheri. Jeg vil nødigt fremstå som useriøs.

Næste historie vil blive af mere lødig karakter. Den vil måske omhandle den opgave jeg for tiden skriver på om vesteuropæisk anti-amerikanisme. Måske vil den dreje sig om den legendariske New York-duo Suicide. Eller eventuelt om dramatik i den danske ældrepleje, jeg ved selvsyn kan se udspille sig på det plejehjem, der ligger skråt over gaden fra hvor jeg bor.

Så hæng på på vanvidsridtet. Vi ved ikke hvor vi ender (selvom jeg med garanti kan udelukke Borås)